Fæster Laurs Madsen.

 Laurs Madsens (Laurits ellerLaurids) blev født i 1688 måske i Åsted sogn, da han senere omtales som Laurits Madsen Fracholt. Han blev døbt den 15. september 1688 i Flade kirke, som søn af Mads Madsen og Maren Christensdatter.

Laurs Madsen har nok boet hjemme hos forældrene i Flade i 1710. Det fremgår af skattelisten fra 1710, at der boede en soldat Laurits Madsen, hos Mads Madsen.

3 år senere blev han fæstebonde, Laurs Madsen var den første kendte fæstebonde på det man i dag kalder ”Sognefogedgården”. Det fremgår af et fæstebrev, der er delvis bevaret i fæsteprotokollen for Knivholt gods, at Laurs Madsen blev fæster på gården i 1713. Fæstebrevet var en lejekontrakt til brugsretten af et stykke jord og bygninger med redskaber og dyr. Fæsteren skulle til gengæld betale afgifter til herremanden, der på dette tidspunkt var Otte Arenfeldt på Knivholt.

Hvornår han bliver gift med Margrethe Lauridsdatter, har ikke været til at finde, men det må være inden den 24. februar 1715 for da bliver datteren Johanne Larsdatter døbt, og den 3. juli 1718 bliver sønnen Lars Larsen døbt, der bliver ikke flere børn i det ægteskab, Margrethe Lauridsdatter dør  i 1728, og bliver begravet på Flade kirkegård. Laurs gifter sig hurtig igen, den 16. oktober bliver han viet med Maren Christensdatter fra gården Kragkjær i Gærum sogn. Ægteskabet med Maren bevirkede at der igen kom småbørn i huset. Sønnen Mads Larsen blev døbt i 1730, men døde året efter, derefter fik de Maren Larsdatter, døbt januar 1732, Margrethe Larsdatter, døbt september 1733 og Mads Larsen, døbt maj 1735, hvor hans halvsøster Johanne stod fadder ved hans dåb. Men allerede året efter i november 1736 dør Laurs Madsen.

Laurs må have haft det svært ved at betale sin fæsteafgift og sin skatter til Knivholt, så i 1725, 1729 og 1736 blev han stævnet ved herredstinget, på grund af restancer. I 1729 angives at han skylder 2 tønder landgildebyg og ½ skovsvin (dengang gik der svin rundt i skovene, hvor de levede af olden.)

Efter dødsfaldet skulle der holdes skifte, og her blev hele familiens indbo lagt frem og vurderet. Det var et fattigt hjem, Laurs efterlod sig, værdien af alt indbo var på 27 rigsdaler, 4 mark og 2 skilling, men hans udestående med herskabet var på 51 rigsdaler og 4 mark, en del af gælden skyldtes vel nok dårlig vedligeholdelse, og gæld til herskabet på 6 rigsdaler og 8 skilling for manglende landgilde i 7 år. Hvorfor herskabet havde haft den tålmodighed er ikke til at vide, måske landbrugskrisen eller fæsterens sygdom.

Enken Maren Christensdatter bliver boende på gården, så nu gjalt det om at finde en ny mand, der turde binde an med en fæstegård og en kone med 3 små børn, men efter et halvt år efter Laurs død blev hun trolovet med Christen Simonsen, de blev viet den 8. november 1737, efter vielsen fik Christen Simonsen gården i fæste. Herremanden investerede herefter i en større ombygning af gården og en udvidelse af husdyrholdet.

Maren havde topmave ved vielsen i Flade kirke, det resulterede i at der blev født en pige, der blev døbt Charen den 16. februar 1738, det blev en kort tid Christen havde gården, han døde allerede året efter og blev begravet den 18. januar 1739, kun 30. år gammel. Nu stod Maren med 4 små børn, men igen fandt hun en yngre mand, Anders Madsen, som var et par år yngre end Christen. De blev gift den 7. januar 1740, også denne gang ventede hun sig, det blev en pige der blev døbt Kirsten den 13. juni 1740, senere fik de yderligere 2 piger, Anne i 1743 og Johanne i 1747.

Anders Madsen overtog fæstegården, og i 1757 blev der lavet et nyt fæstebrev, hvor gårdens hoveriforpligtelser blev præciseret, så der havde nok været en konflikt mellem herremanden og fæsteren, Maren overlevede og Anders, som døde i 1762 og blev begravet den 12. december. Efter Anders Madsens død overtog hendes svigersøn, Peder Jensen Gjøl, fæstet på gården i 1763, Maren blev boende på gården indtil hendes død, hun blev begravet den 25. marts 1770.

Peder Jensen Gjøl var blevet gift den 20. februar 1763 med Margrethe Larsdatter, de fik 6 børn, Jens i 1763, Laurs i 1766, Anders i 1767, Sidsel i 1770, Maren i 1772 og Niels i 1775. Men alt tyder på at Peder ikke havde styr på økonomien, for allerede i 1776 måtte han gå i armod fra fæstet, på grund af fattigdom. I stedet fik han et fæstehus i Flade by, her skulle han ikke betale fæsteafgift af huset, men i stedet skulle han ifølge fæstebrevet yde hoveri en ugedag fra fastelavn og til mortensdag med lydighed, flid og troskab når det befaledes.

Peder Jensen Gjøl døde i 1786 i en alder af kun 47. år, Margrethe boede så alene i huset hvor hun nød almisse af Mønboes legation (fattigunderstøttelse) af et privat legat.

Efter at Peder Jensen Gjøls påtvungne flytning i 1776 blev gården overtaget af Margrethes nevø Peder Larsen (Laursen) født i 1750 og viet til Ane Andersdatter i 1776, han havde fæstegården i 37. år, hvorefter sønnen Lars Pedersen, født i 1781 og var blevet gift i 1802 med Grethe Christiansdatter, som var tjenestepige på gården Damsgård, overtog fæstet i 1813. De får sønnen Peder Larsen i 1805, som bliver gift med Kirsten Marie Nielsdatter, de får 2 sønner, Lars Christian Pedersen i 1835 og Niels Peter Pedersen i 1838.

Så faktisk var Lars Pedersen den 6te generation der havde haft gården.

Det hele gik godt for den lille familie, men i 1842-43 kom Tuberkulosen, nu tog den sine ofre, først døde Peder Larsens kone Kirsten den 9. februar 1842, dernæst deres dreng Lars Christian den 2. marts 1842, Peder Larsen den 8. december 1842, og til sidst Lars Pedersen den 5. februar 1843.

Knivholts ejer Christopher Rosborg, som på det tidspunkt ejede gården, ville gerne sælge, men han kom til at indgå en aftægtskontrakt med de 2 overlevende, retten takserede Rosborgs andel til 238 rigsbankdaler, som først skulle betales før han kunne slippe af med den gamle fæsters mor og Peders søn Niels Peter.

I 1844 blev gården solgt til selveje, det blev købmanden Wilhelm Høgsted i Frederikshavn der købte den for 1300 rigsbankdaler, han havde gården indtil den fraskilte Margrethe Dorthea From i 1847 købte gården.

Margrethe kom fra Sleswig, med sine 2 sønner, Lars Ludvig Larsen var forvalter på Lerbæk hovedgård, mens den anden Ditlev August Petersen, drev gården frem til 1857, hvor han overtager gården efter moderen.

Ditlev August Petersen ejer gården frem til 1866, hvor Peter Nielsen (Munk) der var blevet gift med Ditlev August Petersens enke. Smedie etableres på en parcel af gården til Niels Christian Christensen, der var gift med Ditlev August Petersens datter.

Peter Nielsen (Munk) ejer gården fra 1866 til 1890, hvor sønnen August Ditlev Nielsen (Munk) overtager den, og Bliver Sognefoged i 1913, han har den indtil 1941,hvor Peter Munk Nielsen overtager den, og fortsætter som Sognefoged indtil kommunesammenlægningen.

Peter Munk Nielsen har den til 1988.

Næste ejer af gården er Autoforhandler Martin Jespersen, som sælger den til den selvejende institution ”Sognefogedgården”.

© 2016 by Sognefogedgården. Proudly created with Wix.com

  • w-facebook